Pædagogikken i Botilbuddene Center Campo tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov. Der lægges stor vægt på en fast og meget genkendelig struktur, og vi arbejder med selv- og medbestemmelse i forhold til den enkelte beboers formåen. Vi arbejder med forskellige neuropædagogiske tiltag, herunder den anerkendende tilgang, der har fokus på anerkendelse og værdsættelse. Formålet er at motivere til positiv forandring hos den enkelte borger. Den anerkendende tilgang handler om at se på det, der virker, og lade det være inspiration til endnu bedre løsninger. Tilgangen bygger blandt andet på følgende grundantagelser:
- At konstruktiv opmærksomhed øger vores selvværd og giver os mere mod på nye udfordringer
- At vi bliver mest inspireret til at tænke og handle anderledes, når vi forfølger tanker om en fremtid, vi ønsker os
- At vi ofte kan lære mere af vores succeser end af vores fejltagelser
- At man ikke finder løsninger, når man kun leder efter fejl
En særlig måde at stille spørgsmål på kendetegner anerkendende kommunikation. Når man fx evaluerer et forløb, undersøger man ikke straks, hvad der gik galt, men kan i stedet starte med at spørge:
- Hvad er et godt forløb? Hvad fungerede bedst i forløbet?
- Hvad har kendetegnet de gode forløb, vi har haft?
- Hvad skal der til, for at vi får endnu flere gode forløb?
- Hvad skal jeg – og andre – gøre mere og mindre af?
Vi anvender metoden jeg-støttende-samtaler, hvor borgerne støttes og opfordres til at sætte ord, kropssprog og stemning på følelser og reflektere over fordele, ulemper og konsekvenser ved borgerens muligheder og ønsker for fremtiden. Jeg-støttende-samtale er en samtalemetode, hvor en person med udviklingshæmning og udadreagerende adfærd støttes i at sætte ord, kropssprog og stemning på sine følelser og reflektere over fordele, ulemper og konsekvenser ved personens muligheder og ønsker for fremtiden.
Derudover arbejdes der med Forandringskompasset, som er en metode til faglig dialog, som kan bidrage til at vurdere, om der er noget, vi skal gøre anderledes, og hvordan der skal prioriteres. Forandringskompasset fungerer som et redskab til enstruktureret og systematisk dialog om, hvad borgeren får ud af at være i tilbuddet og den givne støtte, og kan hjælpe til at sætte fokus på, hvilke indsatser der giver borgeren livskvalitet og muligheder for at blive mere selvhjulpen.